tirsdag den 16. august 2011

Morfar og bedstemor på visit:-)




Til morgen måtte mor og far lægge begge Lasses bandager om... Det klarede vi uden brok... I løbet af formiddagen, lurrede mor dog på om den venstre var sat lidt for stramt!!!

Elna (nabodamen) kiggede ind til formiddag, en anden af naboerne havde igår set en ambulance og havde været oppe ved Otto og Elna og høre hva det var... Så hun vidste at nu var Lasse hjemme... Lasse var ikke super begejstret over at hun var på besøg og da han så sit snit til det, vinkede han da også og sagde farvel:-D Mor håbede meget at han ville tage lidt bedre imod morfar og bedstemor, der ville komme sidst på formiddagen...

Lasse kunne godt kende morfar og bedstemor... Han smilede, blev genert og så fik han ellers sat morfar og bedstemor ind i hva teletubbies var for noget... Lasse var ret tilfreds med rejer til frokost og han spiste endda også en halv skive rugbrød:-)

Da Lasse havde sovet til middag, var han noget knotten og sagde avavav... Mor kunne mærke at hans højre fod var dejlig lun, men den venstre var kold. Så ville hun ikke vente længere, morfar og bedstemor blev sat til at hjælpe og så blev hans bandage ellers lagt om... Han var noget knotten på mor bagefter, men foden blev lun... Mor måtte ikke være i stuen, så hun fik ordnet køkken, vasket tøj, lagt tøj sammen og støvsuget... Hun blev dog tilgivet, da hun kom med støvsugeren og Lasse fik lov at prøve:-)

Morfar og bedstebor havde et "tegnebræt" med til Lasse... Både Lasse morfar og bedstemor fik tegnet en masse fine tegninger:-) Den skal han nok få brugt rigtig meget... Og så sviner den ikke:-D

Til aften var planen som alle de andre gange morfar og bedstemor har været her, at vi skulle have mad far "dampskibshuset" og som alle de andre gange, hvor vi har siddet og savlet over menuen, havde de lukket. Så nu tror morfar og bedstemor at det med de lækre lækre burgere er noget vi bilder dem ind!!!!!

I stedet hentede mor og morfar så burgere i Søndersø, hvor de da også ligger et stykke over gennemsnittet. Men absolut ikke samme kvalitet som dampskibshusets:-( Lasse var absolut tilfreds... Han guflede alle de pommesfrittes, han kunne indeholde og så sluttede vi alle af med noget af mors hj. lavet is:-)

Da maden va rindtaget, var det tiden til at sende morfar og bedstemor videre mod oldemor i Horsens, Lasse var også ved at være klar til natten... Da han skulle puttes, ville han ikke rigtig overgive sig... Han begyndte at sige puh ha, men mor ignorerede ham lidt... Så kom hun til at tænke på "lortekastet" igår og mente at det måske var bedre at begrænse skaden!!!! Mor opdagede hurtigt at han havde overtisset sig selv og hele sengen, men ikke bandagerne:-) Far var lige kommet tilbage fra aftentur med hundene og så måtte vi ellers igang med den store afvaskning og sengeordning... Det varede da heller ikke længe efter det, før Lasse sov sødt:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar