fredag den 12. august 2011

Besøg af mormor :-)






Natten er gået nogenlunde...Kun en omgang rigtig ked af det ved to tiden... En frisk ble og smertestillende + en go gang putning med mor gjorde tricket.. Men kl 6 var Lasse vågen og ville se teletubbies!!!!! Mor satte den på og kunne så halvslumre 1½ time ved siden af ham, når hun altså huskede at sige neeeej og ahhhhh, støvsuger, mølle osv. på de rigtige steder :-)

Da Pia hans sygeplejerske så Lasse til morgen, var det første hun sagde at han skulle ha lagt strækket på det raske ben om!!! Der kom en ny læge til stuegang, der ikke rigtig havde noget at sige... I dag fik mor at vide at kl 9.30 var der tid til røngten... det er første gang side vi ankom her at der har været en tid på noget:-)

Mormor skrev at hun ville være hos os 9.30, så da mor og Lasse var ved at blive trillet til røngten holdt mor godt øje og kunne så råbe på mormor, da hun så hende... Mormor løb hen til mor og Lasse og Lasse blev meget glad for at se hende...

Da Lasse skulle ind til røngten, måtte mormor vente udenfor... Lasse vendte sig rundt og kaldte på hende... De to unge radiografer fangede det hurtigt og spurgte om han ville ligge stille, hvis mormor var der... Mor sagde at det ville han helt sikkert, hvorefter damen løb ud af døren og hen af gangen, mens hun råbte MORMOR MORMOR MORMOR:-) Mormor fik også monteret en blyvest og så var alt godt... lasse grinede og fnisede hele vejen igennem og vi blev enige om at alle burde have en mormor med til røngten:-D

Tilbage på stuen kunne mor slappe helt af, for nu var mormor og Lasse i fuld gang med at lege og se teletubbies og endda også postmand per, som mormor havde med til ham:-)Efter frokost, Puttede Lasse med mormor og vendte sig så bare om og lagde sig til at sove... Ikke en eneste sur mine, siden mormor ankom :-)

Mor fik sagt til sygeplejersken at nu smuttede hun en tur ud i verden, når nu mormor havde vagten... Mor tog i Bilka og købte vintertøj (og legetøj) til Lasse... Lise og Jette mødte hende derude, så der var også lidt tid til hygge. Til trods for at der med odenses meget meget meget ringe kollektive trafik, var en times transport i hver retning!!!!! Da mor kom tilbage, havde Lasse en fin ny stræk bandage på det raske ben og en kæmpe ballon hængende på sengen... Mormor og Lasse tegnede, så han havde næsten ikke tid til at hilse på mor... Mormor spurgte (lidt pralende) om jeg kunne gætte hvor meget Lasse havde brokket, da de skulle binde hans ben ind og mor kunne jo svare at det havde han jo nok ikke, når nu mormor var der!!!! Ganske rigtigt... Pia der skulle ligge bandagen havde vist også frygtet det lidt, for hun var kommet med ballonen til Lasse og havde også haft is med til ham :-) Hun kom også og pralede til mor senere:-)

Omkring aftensmad, begyndte han at blive lidt gnaven og ved 19 tiden, besluttede mor at det var på tide at få gjort ham nat klar... Mormor hjalp, men Lasse tændte fuldstændig af, da mor skulle ha ble på ham... Til sidst måtte mor bare pakke ham lidt ind i en stofble og putte med ham... Mormor sagde farvel og vendte næsen mod hovedstaden igen:-) Mor havde ikke puttet længe med Lasse, før han sov... Desværre vågnede han, da mor skulle gi ham ble på.... Normalt bruger Lasse str. 5 i bleer, men her har de kun 4 & 6... Så efter han blev "hængt op" gik mor fra 6 til 4, så den sad lidt tættere, men måske det har været for tæt... Mor fik smurt ham godt i lysken og gav ham en 6'er på... Lidt putten og han sov igen... Så må vi bare håbe at han nu vil ha ble på igen, for han kan jo selv pille den af!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar