I dag tog mor og Lasse hjem til morfar og bedstemor, vi ankom lidt over 11 og Lasse hyggede sig fra starten med morfar og bedstemor... Han sad med til bords, da vi spiste frokost og fik så også selv en gang grød med mos... Bagefter tog han sig en lille lur. Da han vågnede, var det det skønneste vejr og han kom ud og hygge på terrassen...
Da han var blevet ammet, gik turen i klapvogn til damhusengen, hvor Frida og Chappi legede med den samme hund, som de legede med juleaften, det var lidt pudsigt... Det var en dejlig tur, da Lasse kedede sig tog morfar ham på armen og så var det ren råhygge igen... Da han igen kom i klapvognen fladt han i søvn med det samme...
Da vi kom hjem kørte morfar til stationen og hentede far... Lasse blev stillet til at sove uden for, men så snart klapvognen stoppede, var han vågen og klar til at blive underholdt... Onkel Casper kom også, så der var masser, der meget gerne ville hygge med Lasse...
Far kom med gode nyheder, han havde lavet et salg på arbejdet idag. Det var dejligt at han fik hul på bylden, så skal han bare fortsætte med det...
Lasse sov under aftensmaden, så alle fik spist på samme tid. Det var rigtig hyggeligt. Han vågnede lige da vi var færdige med at spise, så kunne han jo passende få hans egen mad...
Ved 20 tiden kørte mor, far og onkel hjemad, efter en rigtig hyggelig dag:0)
Lasse gad ikke rigtig sove til aften, han var ikke hys, bare vågen, så mor måtte gå ham i søvn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar