tirsdag den 18. maj 2010

Babysvømning

Lasse, mor og Lise stod op 9.15. Lasse var rigtig morgengnaven, men det var da altid noget at han spiste lidt!!! Mor og Lise spiste på skift, for den lille gnavpot skulle underholdes... Anja ringede, men mor havde ikke så meget tid til at snakke...

Klokken blev hurtigt mange og mor og Lasse skulle afsted... Lise blev og ville lige vaske færdig og rydde op efter morgenmaden...

Lasse faldt i søvn med det samme i bilen og mor måtte vække ham i Bullerup, lidt bange for om han stadig var gnaven!!! Lasse begyndte at smile og mor synes han havde et forventningsfuldt blik, da vi kom ind i svømmehallen... Det var jo gode tegn:0)

Lasse havde nogle små tudeture i vandet, men det gik dog godt, når det nu var tre uger siden sidst... Han dykkede og svømmede og var med i det hele:0)

Da Lasse var blevet affodret og det var på tide at køre, var det mors plan at ta i Bilka og finde sommerbukser til ham, men det var der ingen grund til, når pungen lå i Engeldrup!!!!! I stedet ringede mor til Anja og hørte om hun gav en kop kaffe... Det gjorde hun, så mor fik set huset indvendig for første gang siden det brændte. Alt var revet ud, det var meget underligt... Lasse sov sødt fra det hele, da klokken blev 16 vågnede han efter 2 timers lur og hyggede lidt, inden det var tid til at køre hjem igen...

Da mor og Lasse næsten var hjemme ringede Claus, han ville lige forbi og side hej... Mor fik lige set ham og Mariannes nye bil inden han skulle videre, den var fin, men ikke lige så rummelig som postbilen;0) Da Claus var kørt gik turen ud af markvejen med hundene og Lasse i hans klapvogn, til hans store fornøjelse... Der var begejstrede lyde fra ham på hele turen:0)

Lasse var igen gnaven og mor gav ham tidlig aftensmad... Han ville ikke spise noget, så mor ammede ham og han faldt i søvn kl. 19... Mor troede at hun havde fået tidlig fyraften, så hun fik sat en vask over og ryddet op i Lasses tøj. Da hun skulle til at lægge tøj sammen og hænge nyt op vågnede Lasse... han skulle kun lige have en time på øjet... Han sad på gulvet og småbrokkede mens mor gjorde sig færdig... kl. 20.45 lavede mor risgrød til ham, da hun ikke kunne li han slet ikke fik aftensmad... Efter to skefulde gik kampen igang... Han ville bare ikke spise, så mor måtte til sidst give op, for det havde hun ikke overtalelsesevner til!!!

Lasse sad og småbrokkede mens mor spiste og halvvejs igennem måtte hun give op og få ham skiftet og gjort klar til natten... Han blev ammet og faldt i søvn ved 22 tiden... Mor kunne så spise hendes mad færdig og få fejet gulvene inden hun kunne se frem til lidt sen afslapning!!! Bare han dog sover godt i nat!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar