søndag den 5. juni 2011

Så blev mor 30 år






Lørdag formiddag efter en hurtig pakning, sagde mor, far og Lasse pænt farvel til hundene og Lise og kørte mod sjælland... Vi var kommet lidt senere afsted end planlagt, så Lasse vågnede på halv vejen og var sulten... Vi endte på burger king og Lasse tog godt fra af pommesfritterne og prøvede for første gang at tage en bid af en hel burger:-)

Da vi landede hos Heidi og Danny, var Lasse en smule genert, men det gik hurtigt over... Lasse var ret vild med det nyanlagte springvand. Mor og faster tog Lasse med i Toys r' us og købte ham en støvsuger og et badebassin, så han kunne køle sig lidt ned... Vi fik lækker aftensmad og Lasse var rimelig let at lægge... Mor måtte dog gå lidt tidligere i seng, end planlagt, da han vågnede ved 23.30 tiden og var meget ked af det...

Søndag startede med at mor fik en fin ny tlf. af far og Lasse og en accuskruemaskine af heidi og danny... Lasse tissede for første gang på toilettet (brættet var bare slået ned;-) Heidi og Danny havde lavet fødselsdagsmorgenbord og efter spisning gik mor og Heidi i gang med at sætte hår og få lidt makeup på... Mor skulle jo se lidt præsentabel ud til den tivolitur onkel casper havde givet i fødselsdagsgave og Heidi skulle til frokost hos Heidis familie... Lasse sov til formiddag i 1,5 time og mor var næsten klar til at skulle afsted, da han vågnede ved 11.30 tiden. Far fik hende overtalt til at Lasse skulle ha frokost hos Heidi og Danny, som var kørt til det de skulle...
Da mor endelig fik far til at lette bagenden og køre over mod mormor, hvor vi skulle mødes kl. 13, insisterede han på at vise mor "rustenborg" i Farum!!!!! Mor var ved at være lidt gal på ham, men bed det i sig... Mor faldt i søvn på vej til mormor og før hun vidste af det, kørte bilen ind og parkerede...
Mor læssede klapvogn, pusletaske osv. af... Mormor, onkel, morfar og bedstemor stod klar og sagde tillykke... Mor opdagede intet, men pludelig lød der fødselsdagssang fra enden af haven!!!!! Gud hvor blev mor overrasket... Hun fattede ingenting. Mormors baghave var fyldt med familie og venner og lige så stille gik det op for mor at hun ikke skulle i Tivoli i dag, men at hele famien virkelig havde taget røven på hende og hun havde ingen mistanke haft!!!!! Det var en helt fantastisk dag, hvor mor slappede af og hyggede sig rigtig meget... Det var ikke meget mor så til Lasse... Han racede rundt og alle bedsteforældre tog sig godt af ham:-)
TUSIND MANGE TAK TIL ALLE FOR EN HELT FANTASTISK FØDSELSDAGS-OVERRASKELSE:-D

Postbilen landede i Engeldrup ved 22 tiden og efter en lille tur til Odense med Lise, var det på tide at se dyner og drømme om en rigtig dejlig weekend:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar