Mor og Lasse kom op inden 9, Lasse fik morgenmad og har faktisk det sidste stykke tid været slem til at gylpe efter morgenmaden... I dag var ingen undtagelse... Mor ved ikke rigtig hvad hun skal gøre for at stoppe det, for det er da ikke så rart at han gylper hver dag...
Lasse ville ikke sove til formiddag, så mor pillede vippe-brættet af hans scooter, som jo nok engentlig er en bil... Så kunne han da trille lidt frem og tilbage på den uden at komme til skade!!! Mor kunne så i ro og mag smørre hendes morgenmad troede hun... Det varede ikke længe før Lasse skreg, han var vippet sidelæns med bilen og havde slået hovedet ind i køleskabet:-( Den dreng ender godt nok med at få mange knubs inden han kan komme rundt selv tror mor!!!
Mor og Lasse kørte afsted lidt tidligere end normalt... De skulle hente noget rideudstyr til Nanna på vejen... Lasse faldt så sent i søvn at han kun nåede at sove 10 min. inden vi ankom til svømmebadet... I svømmebadet er der en ældre dame, der er på et hold før Lasse, hun skal altid lige hilse på ham og sludre lidt... I dag fik Lasse lidt af hendes franskbrød, da han ikke var tilfreds med at vente på at mor pakkede hans mad ud!!!
Lasse var ikke helt på toppen i vandet, han var helt med på de første lege, men da vi nåede til at de skulle ride på "hest" begyndte han at blive lidt knotten... Helt galt blev det, da han skulle have "pølsen" under armene og svømme "selv" Så gad han ikke mere... Mor svømmede lidt med ham i stedet og han ville meget gerne ind og holde i kanten... Han griner højlydt, når han må hoppe ud i vandet fra gelænderet, instruktøren vil ha at han skal søge mor og holde fast i hende, men han har kun tanke for at komme ind og holde i gelænderet igen, men det er jo også en go ting blev mor og instruktøren enige om:-) Han var også med på at lege på den store måtte... Lasse ved udemærket, hvornår mor hopper ham i vandet, så han griner højt når det er tid til at komme i baljen... Til sidst hoppede han selv, da han nok mente mor var for langsom...
Lasse sov kun 20 min. på vej hjem... Han var noget pylret, han ville ikke noget selv men det var heller ikke fedt at være hos mor... Da Lasse havde fået hans bolle, tænkte mor at han ville falde i søvn, hvis de luftede hundene... Det gjorde han ikke og han havde ingen intentioner om at overgive sig fik han højlydt fortalt mor!!! Mor var også ret træt og synes ikke det var særlig fedt at have en overtræt dreng, der hverken ville det ene eller det andet!!!
Da far kom hjem tog han lidt over, så mor kunne få en bid brød, inden hun skulle til hundetræning... Far og Lasse hyggede i de timer mor var væk... Lasse sov kl 20, så far havde maden klar, da mor kom hjem... Igen vågnede han kl. 21 og var meget ked af det, men den nåede far lige at klare inden mor kom hjem...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar