tirsdag den 29. juni 2010

Vandhunden:-)




I dag skulle mor og Lasse til babysvømning... Lasse havde ikke sovet meget til formiddag, det er meget varmt, så det er ikke meget Lasse får sovet for tiden... Han tog en lille lur i bilen på vej til Bullerup, han ville til gengæld ikke have sin frokost inden det var tid til at komme i vandet...

Lasse var som sædvanligt glad for at komme i vandet.... Det var en lidt vild omgang i dag... Først skulle vi selv dykke ungerne... Så skulle de stå på vores mave og gå op til skuldrene, hvor de så skulle hoppes ned i vandet... Så blev det tid til de baglæns koldbøtter... Da ungerne skulle op at sidde på måtten, vidste mor at det var tid til Lasses "frie" fald... Han skulle lære at få respekt for kanten... Der gik da heller ikke mange sekunder, før han måtte i pølen med hovedet først... Han så en smule betuttet ud da han kom op at sidde igen.... Han sad meget pænt i ca. 30 sekunder... Så tog han sig et dyk mere!!! Da kom instruktøren hen og sagde at hun nok skulle gribe ham næste gang... Det varede ikke længe før hun måtte have armen ned i vandet og trække ham op... mor fik ham igen og da alle var færdige med at lege på måtten og kuglerne kom i vandet, blev Lasse sat på måtten igen... han sad så pænt og legede med boldene... Så begyndte han at putte bolden i vandet og tage den op igen... Det gjorde han nogle gange og så ku han ikke dy sig mere... Plop og endnu engang måtte Anne-Marie hale ham op... hun gav ham ikke til mor, men holdt ham lidt selv... Mor har nu en bange anelse om at hun når ferien er slut jævnligt må trække lasse op fra vandet:-) Efter i dag fik mor skrevet Lasse på et baby2 hold... det må han være klar til nu!!!

På vej hejm kørte mor og Lasse forbi dyrlægen for at hente medicin til nogle venners hund... Deres bil var på værksted, så de kunne ikke nå det hele selv... Da Karin havde fået bilen kom hun og fik kaffe, inden hun skulle videre med medicinen... Vi endte med at blive enige om en grillaften hos dem i aften, så mor og far fik lidt travlt... Da vi nåede frem var det begyndt at blæse lidt og det var dejligt at få lidt frisk luft oven på de meget varme dage... Lasse hyggede sig på et tæppe på græsset, det gad han dog ikke... Det var meget sjovere med græsset uden tæppe, så han futtede rundt på plænen:-)

Lasse var meget træt, han blev lagt i barnevognen ved 19 tiden og sov til 20.30, så var det tid til at gøre sig klar til at køre hjem og få puttet en meget træt lille mand, der uden brok lagde sig til at sove!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar