torsdag den 15. april 2010

Mødregruppe


I dag skulle mor og Lasse "tidligt" op og i mødregruppe... Det er vist ved at være 3 uger siden vi var der sidst, så mor var spændt på at se de andre og se hvor meget deres børn kunne...

Lasse var den eneste, der kunne sidde selv, Bjørn kan næsten kravle og de andre havde vist ikke rykket sig så meget siden sidst... Det var rigtig hyggeligt, alle ungerne var vågne på en gang, så der var gang i den på gulvet... Lasse prøvede at bestige Julie og spise hende, bagefter ville Bjørn ha Lasses legetøj, så der var tovtrækning i noget tid... Der er godt nok kommet gang i de små unger nu:0)

Da mor og Lasse kom hjem, var Lise ved at brænde kvas af i haven... Det er nu skønt at hun ikke kan lade være med at lave noget i den, når hun kommer forbi... Lasse og Lise hyggede, mens mor fik klaret en masse småting i huset. Lise lavede mad og vi havde en rigtig hyggelig aften... Lise valgte at overnatte her. Så kunne mor og Lasse hjælpe hende med at få en masse jord til nr. åby i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar