onsdag den 31. marts 2010

Forårsrengøring


Far skulle tidligt op og over og hjælpe med at lægge gulv ved Brian. Mor og Lasse hyggede hele morgenen og formiddagen, han kom i et dejligt langt bad og legede i kravlegården...

Da Lasse var lagt ud til sin formiddagslur, tog fanden ved mor, hun gik igang med vinduerne, hold da op hvor er det også blevet trukket længe nu... Mor nåede at pudse vinduer i halvdelen af huset, så forhåbentligt kan hun nå resten i morgen...
Om eftermiddagen tog mor, far og Lasse til Odense. På lørdag skal vi nemlig til påskefrokost hos Brian. Da vi regnede med at være i København i påsken, havde Brian sagt at han ville klæde sig ud som Sidney Lee, hvis vi gad komme... Nu skal vi ikke til København, så nu skal vi sørge for at han klær sig ud... Vi var i genbrugen og finde lidt forskelligt tøj til lejligheden;0)

Lasse ville ikke sove i Odense, så mor måtte have bæreselen på og gå rundt med ham. Bilen havde vi parkeret et stykke væk, så mor har fået rigeligt motion i dag!!!

Mor faldt over et par sutsko til Lasse i Netto. De er lidt kære:0)

mandag den 29. marts 2010

Stor dreng:0)

Ved 10 tiden ringede mor til lægen, for hun skulle lige ha taget blodprøver, når Lasse alligevel skulle til 5mdr og vaccine på onsdag... Pia (Sekretæren) havde andre planer. Hun mente at det ville passe meget bedre ind i deres planer, hvis vi i stedet stillede i dag kl. 11, så det gjorde vi da bare:0)

Først var det Lasses tur. Bennedbæk var ikke bleg for at kommentere at det da var en dejlig stor dreng vi havde og alle "elastikkerne" sad helt rigtigt:0) Men vi skyndte os at kommentere at han da nu om ikke andet havde mere hår på hovedet end hans læge;0) Bennedbæk sagde også at han var meget fremmelig... Han var meget bedre til at stå, end de normalt er i hans alder, så moren blev en smule stolt:0)
Da det var Anettes tur til at måle og veje, fik vi hurtig besked på at vi godt måtte gi ham ble på, for hun havde ikke glemt sidst, hvor han tissede efter hende... Lasse er nu 66,5cm og vejer 8,42 kg. ikke noget at sige til at mor nogle gange føler hendes arme er blevet lange...
Da vi var færdige hos lægen, gik vi en dejlig tur på stranden med hundene, bagefter gik mor og Lasse videre til Apoteket og derefter til Netto, så det blev en helt go tur... Lasse sov som en sten og vågnede først kl 14.

Klokken blev hurtigt mange og vi skulle afsted til hundetræning. Far havde sovet en middagslur, så han skulle lige i omdrejninger. Lasse faldt i søvn, da bilen begyndte at køre, han sov gennem hele agility træningen, dejligt. Da han vågnede gav far ham mad, mor lavede en rallybane, til muskelhundene (Dvs. den ene muskelhund der var til træning) Men tre fra agility gik ned og trænede med, da de hørte der var rally:0)

Lasse blev så ked af det, så han ikke var til at trøste, men mor og far gjorde deres bedste. Han var stille, mens vi kørte fra træning og far var bedst til at få ro på ham, da vi kom hjem. Det var også ham der fik ham til at overgive sig og falde i søvn... Den stakkel reagerer altså bare meget på de vacciner:0( Men mon ikke han har det bedre i morgen...

søndag den 28. marts 2010

Fartbøde, oliefyr og minihund

I dag sov mor længe... Da hun stod op var det tid til lidt hygge med Lasse, inden han skulle ud og ha en formiddagslur... Mens han sov, fik mor lavet majs- og brocolimos til fryseren, Der er efterhånden ved at være et helt godt udvalg af mosvarianter til lillemanden og han spiser det hele:0)

Til frokost prøvede mor brocolimosen og denne gang gled den ned uden brok overhovedet:0) Da Lasse var fodret af, var det endelig tid for mor at komme i føtex, far fik allernådigst lov til at komme med, hvis han ikke brokkede sig over noget af det mor skulle købe...(Så var hun da også sikker på at dankortet var med;0)

Efter en dejlig shoppetur i føtex (synes mor) Gik turen mod Gamby, til Dan og Lisbeth, der havde et nyt oliefyr stående, som vi måtte få... Bedst som vi kører der ud af, vinker en betjent os ind til siden... Han spør hvor hurtigt man må køre og far siger 80 (for en gangsskyld kørte han under 80, havde sele på og snakkede ikke i tlf) Betjenten sagde at man kun måtte køre 60 Øvøvøv, så det kommer til at koste 1000kr. men vi må jo trøste os med at 1000kr er billigt for et oliefyr!!!

Hos Dan og Lisbeth hyggede vi og fik et stykke kage, Lasse fik legetæppe at hygge sig på og ellers var Lisbeth hurtig til at gribe ham, når han ikke gad ligge selv længere... Lasse var meget betaget af deres hund Monty, som vel er på størrelse med Frida og Chappi sat oven på hinanden:0)

Da vi kom hjem fik mor fodet Lasse, luftet hunde og sat en dej til hævning i køleskabet, inden det var tid til aftensmad... Det tog kun 30 min at putte Lasse i dag, så nu jåber vi bare han sover godt og længe:0)

lørdag den 27. marts 2010

Besøg af Lise og Jette

I dag stod mor rimelig tidligt op, Lasse har nemlig sovet helt godt i nat, efter mor havde været i bad, var det Lasses tur. Han råhygger sig bare i sit store badekar, det er en fornøjelse at se ham plaske rundt:0)
Efter badet var der hygge og så en lur, imens Lasse sov, fik mor lavet abrikos mos til ham. hun var noget spændt på om han ville ku li det... Da han vågnede var far kørt på genbrugspladsen og over og lufte Monty, så mor stod for at prøvekøre den nye ret alene. Heldigvis var det en sucess, mor fik det ikke i hovedet, da hun fodrede Lasse, men fik i stedet et smil og en lille mand, der ville ha mere:0)

Mor ville have været i føtex i dag og have haft dankortet med, så hun kunne handle lidt, men det blev desværre ikke til noget i dag, tiden går simpelthen alt for hurtigt for tiden!!!

Mor Lagde Lasse på gulvet, da han havde spist, vupti havde han rullet flere gange rundt, så nu kan vi ikke slappe af, når han ligger på gulvet mere. Da han var blevet træt af at rulle, puttede mor ham i barnevognen og tog hundene en tur på marken... De fandt hurtigt et hul og grave i, så mor og Lasse gik alene og samlede så hundene op på tilbagevejen...

Efter en amning, tog mor sig sammen og fik klippet Lasses bakkenbarter, mens han stadig lå stille, i den ene side var den da også ved at være så lang, at man kunne flette den:0) Mor synes selv hun klarede opgaven helt godt, der skal kun få rettelser til, men det må blive en anden dag ved lejlighed!!!

Da vi kom tilbage, var far kommet hjem og Lise og Jette kom også trillende der. Vi hyggede nogle timer, mens Lise vaskede tøj. Lasse sov fra det hele og vågnede først da de var kørt igen... Ved 5 tiden. Efter det ville han ikke sove, det tog mor og far en time, fra 21-22 at få ham puttet, så nu håber vi han sover godt i nat!!!

Lasse ruller

Så kan vi ikke længere slappe af, når Lasse leger på gulvet!!! Nu ruller han afsted:0)

Bad:0)

Han synes bare det nye badekar er et hit:0)

fredag den 26. marts 2010

På OUH


I dag skulle mor og Lasse ind på OUH og besøge Moustapha.
Lasse faldt i søvn ca 5 min. før vi nåede frem, og vågnede igen, da mor skulle have ham over i barnevognen. Han nåede at blunde 5 min i venteværelset, så gad han ikke det mere. Mor måtte have ham op, så han kunne se hvad der foregik...

Han fik sig også en sludder med Moustapha, han synes vist han var ret underholdende:0)
Moustapha kunne konstatere at mor stadig lå i risikogruppen for diabetes 2, så nu skal mor ta sig sammen!!!!!

Da mor og Lasse var færdige på hospitalet, var det tid til at komme i føtex, mor skulle hente en babybox (gave fra Libero) og kunne så ligeså godt få handlet ind til om aftenen, hvor der skulle komme gæster...

Det tog over 30 min før vi kunne komme ind i butikken, det endte med mor måtte amme Lasse i bilen, så hysterisk var han. Endelig inde i butikken faldt han i søvn!!! Mor fandt en masse gode tilbud og fyldte en kurv så meget at barnevognen stejlede, hvis hun slap den!!! Da kassedamen havde scannet alle varene og mor var begyndt at pakke skulle hun betale... Det var der hun fandt ud af at far havde taget hendes dankort og ikke lagt det tilbage, så det var meget tæt på et hysterisk anfald!!!! Mor var gal, MEGET GAL.....

Mor og Lasse kørte hjem og gav far en ordentlig røffel, da bilen jo også var ved at være tom for disel og mor ikke kunne tanke...

Lasse blev fodret og mor måtte úd og handle igen. Denne gang med dankortet:0)

Til aften Lavede mor en ordentlig spandfuld pastaret, for Dan, Lisbeth og deres to unger kom til middag, dvs. en unge, for Bjørn sov på sofaen hele tiden og vågnede ca 5 min. før de skulle køre hjem:0) Det var en hyggelig aften. Lasse faldt i søvn ved 21 tiden efter en dag med max. 1,5 timers søvn tilsammen, så han har været noget overtræt!!!

torsdag den 25. marts 2010

De to tænder:0)


I dag lykkedes det mor at få et billede af Lasses to tænder:0)

Mødregruppe


Alle stod tidligt op, for i dag skulle mødregruppen komme på besøg. Mor skulle have lavet bollerne færdige. Det første hold gik ikke helt efter planen, de blev helt flade og blev ved med at være dejet... Mor måtte skynde sig at ringe til Christina og få hjælp, så resten kunne blive spiselige!!! Lidt mere mel og havregryn var redningen og så lige lidt andre boller fra fryseren, så var alt heldigvis godt igen!!!
I dag lykkedes det at alle 4 børn til stede sov på samme tid, så for første gang kunne alle sidde og nyde maden uden børn:0)
Da mødregruppen var kørt, var været så godt, at Lasse fik lov at komme med ud på terrassen uden noget overtøj på, for første gang nogen sinde:0) Nu er foråret virkelig kommet... Vi har en tulipan, hvor knoppen nu er kommet til syne!!!
Da Lasse var klar til sin næste lur, røg han i barnevognen og med ud og gå tur på Engeldrupvej... Vi har ikke været derude og gå, siden der var sne, så det var en fornøjelse...
Lasse var meget bedre til at spise i dag, mor må nol bare acceptere at han skal have tyndere mos, uden klumperi, så alt må gennem stavblenderen... Håber bare ikke han er blevet for glad for det søde, for dagens ret var majsgrød med æblemos... Det kunne han ihvertfald ikke stå for!!!

onsdag den 24. marts 2010

Travlhed vafler og rengøring


I dag havde mor rigtig travlt, hun skulle gøre klar til mødregruppen i morgen. Nu er det nemlig igen mor og Lasses tur til at stå for det... Mor fik ryddet en masse op og gjort rent... Hun fik også ordnet Lasses kravlegård, så han kunne få lidt nyt at se på dernede...
Da al rengøringen var klaret, lavede mor en ordentlig spandfuld vafler og en dej der blev sat til langtidshævning...
Lasse gad ikke hans mos her til aften, mon han er blevet skræmt, efter mor en dag tillod sig at komme broccoli i??? Vi håber han har bedre appetit i morgen...

Babysvømning






Efter Lasses formiddags lur, var han i det skønneste humør og lå og pludrede og råhyggede med far i sengen:0)

Så blev det atter tid til at drage mod Bullerup svømmebad, mor havde pakket madpakke til Lasse og han var i godt humør, så i dag måtte det da gå godt!!!
Lasse hyggede og charmede da han skulle klædes om og var i hans es. Ikke længe havde mor og Lasse været i vandet, før han synes det blev for voldsomt med alle de andre og deres plasken og larmen og så måtte mor og Lasse trække hen i det nok så velkendte hjørne og kigge på, som vi er så vandt til... Han synes det er sjovt, så længe der ikke er alt for meget larm og lyde, så håber virkelig han vænner sig til det...

mandag den 22. marts 2010

Hundetræning


I nat har Lasse for første gang sovet i sin egen seng. Det er gået rigtig godt, ved 5 tiden kom han dog over til mor og far, så far ikke skulle helt så tidlig op, han vil nemlig gerne sove lidt længere når han ligger der...

I dag kørte mor, far, Lasse og hundene til bogense og gik en dejlig tur på stranden. Det var hverken nødvendigt med hue eller handsker, så nu er foråret for alvor igang:0)

Sidst på eftermiddagen tog alle undtagen hundene afsted til hundetræning. Lasse sov næsten hele vejen igennem agilitytræningen, så det var meget dejligt synes mor:0)

Da han vågnede var det tid til at gi ham aftensmad... Han guflede kartoffel/gullerodsmos til stor glæde for alle damerne der kommer dernede og ikke kan stå for ham... Han synes vist også helt godt om at være centrum for deres opmærksomhed og charmer alt det han har lært:0)

lørdag den 20. marts 2010

Den første mos

Godt nok lidt forsinket, men her er et klip fra anden gang han fik mos:0)

onsdag den 17. marts 2010

Tænder til Lasse og job til far

Mor sov længe efter den lange dag i går, så far og Lasse har rigtig hygget... Idag gav far Lasse boghvede grød med gullerodsmos. det var godt. Efter maden kunne mor skimte de to fortænder i Lasses undermund, så han er nu med tænder :0)

Pludselig ringede fastnetten, far tog den og så lidt underlig ud i hovedet. det var fra det job han var til samtale på igår... Han ville meget gerne tilbyde far et job, så han begynder den 7/4-10 GODT GÅET:0)

For at fejre jobbet, tog mor, far og Lasse ud og spise om aftenen...

tirsdag den 16. marts 2010

Til jobsamtale i København

Mor og far stod tidligt op og fik pakket de mest nødvendige (og et par unødvendige) ting i postbilen og satte kursen mod hovedstaden...

Ved 11.30 tiden blev mor og Lasse sat af hos morfar og bedstemor. Morfar kom kort efter så da Lasse var blevet ammet var det tid til frokost...

Far kørte videre til Snogegårdsvej med hundene og gjorde sig klar til jobsamtale. Han må have været lidt spændt, for han glemte helt at gi hundene vand. Godt onkel Henrik var hjemme til at gøre det:0)

Da mor, bedstemor og morfar havde spist, var det tid til lasses grød/mos. idag majsgrød med avokado. ikke et stort hit. Eller også var han for træt. Det må prøves igen en anden dag...

Morfar kørte tilbage på arbejde og mor, bedstemor og Lasse kridtede skoene og gik en dejlig tur i det skønne vejr:0)

Da far kom fra samtale mente han den var gået ret godt. Han ville fa besked i slutningen af ugen om han havde fået jobbet. Men det var hans første samtale, så hva er chancen for at han får det???

Morfar nåede lige hjem inden vi skulle til Snogegårdsvej, så han lige kunne hygge med Lasse og sige hej til far...

På Snogegårdsvej fik Lasse en ordentlig skovlfuld mos, så han ville ikke ammes bagefter:0) Farmor og onkel tog sig af Lasse, mens mor og far gik en dejlig tur med hundene...

Da farfar kom hjem fik vi aftensmad. Vi hyggede nogle timer og vendte så næsen mod fyn. Vi landede i Engeldrup ved 23.30 tiden, godt trætte...

Tusind tak for en dejlig dag:0)

mandag den 15. marts 2010

Hygge med Lise og Jette

Lise og Jette dukkede op med kage, og så holder man jo ikke døren lukket:0)

Vi hyggede lidt og så ringede fars telefon... Det var en mand der ringede tilbage på en ansøgning far havde sendt i fredags. Han ville gerne have far til samtale i morgen, så det ser ud til at hele familien skal et smut til København imorgen...

Da Lise havde vasket en vask, tøffede hende og Jette videre. Far kørte et smut til Bogense og mor gik en tur på marken med Lasse og hundene.
Far klarede hundetræningen og mor blev hjemme og spiste grød med Lasse. Om aftenen ringede mor til morfar og hørte om ham og bedstemor havde lyst til at lege med Lasse tirsdag... Det havde de da heldigvis og de ville også gerne give mor en skive rugbrød, hvis hun kom med:0)

søndag den 14. marts 2010

Sveskemos:0)

Far og Brian kørte tidligt for at lave bremser på postbilen... (Hvilket lykkedes, men en eller anden gummislange var mør og gik i stykker, så den kommer først på vejen i morgen...

Lasse var meget utilfreds, da mor gav ham grød/mos til middag, men det var der ikke noget at sige til, for han sked lige pludselig. Bagefter var han for træt til at spise, han blev ammet og lagt ud i hans sleeBee, mor skal dog lige lære at pakke ham ordentligt i den, for hans ene arm var kommet ud og var noget kold.

Far havde købt svesker, mor lavede sveskemos, som Christina havde sendt en opskrift på. Aftenens menu stod derfor på majsgrød med sveskemos. Lasse var helt vild, selvom den var meget tykkere end den plejer at være. Han spiste løs og havde det i hele hovedet:0)

Far og Brian havde købt ind til lassagne, vi så sorte kugler og spiste bagefter lagkage, vi havde fået med hjem fra oldemor...

lørdag den 13. marts 2010

Lasses grin

Fødselsdag hos oldemor

Til morgen kørte mor og far kørte til træningspladsen og luftede hundene. De tog et franskbrød med hjem. Efter morgenmaden var det tid til at gøre alle klar til at komme afsted.

Lasse sov det meste af vejen til Horsens. Han var ikke helt glad derovre, men nu er det også 14 dage siden han sidst har skidt, så det må være ved at være tid!!! han havde nu gode øjeblikke, så alle fik da hygget lidt med ham...
Per og Ulla havde smørebrød med, morfar og bedstemor stod for drikkevare og oldemor havde måtte nøjes med at lave kage... Men der havde hun da heller ikke sparet på noget... Når hun nu ikke måtte lave det hele, så måtte hun jo gå kageamok i stedet!!!

Efter en dejlig dag i Horsens med familien vendte vi snuden imod fyn ved 18.00 tiden. Da vi kom hjem hyggede Lasse og mormor lidt inden far kørte hende til toget. Mormor havde lavet rejer med dressing klar til mor og far, som så bare skulle skære avokado og vupti så var der aftensmad SKØNT
Mens far kørte mormor til toget, fik mor Lasse til at grine rigtigt for første gang og nåede for en gang skyld at optage det på video:0)

fredag den 12. marts 2010

Hygge i Odense

I dag tog mor, mormor og Lasse til Odense. Mor skulle have købt gave til oldemors fødselsdag i morgen.

Mormor købte nogle lækre bodystockings og træningsbukser til Lasse. Det var lige hvad han manglede:0) Mor fik en stropbluse og en skjorte og far fik t-shirts (i den forkerte farve, da mor ik ku huske hvad han manglede!!!) Det blev vi meget glade for:0)
Mor og mormor tog på cafe, der gik over en time, før vi fik vores mad!!! Mormor blev gal og det endte med at vi fik ekstra drikkevare på husets regning, senere bestilte mormor kaffe, den kom på regningen, men hun fik den aldrig!!! Vi må håbe at den servitrice blir bedre til sit job hurtigt...

Mormor lavede lækker aftensmad Fyldt mørbrad. Lige hvad mor og far kunne bruge... Aftenen gik med afslapning og hygge...

torsdag den 11. marts 2010

Opdatering på fars galdesten!!!

Måske vi lige skulle gøre opmærksom på at der lå brev til far, da vi kom hjem fra København, han skal til forundersøgelse, med hans galdesten på Nyborg sygehus den 6. April...

Mødregruppe

Endelig var det blevet dagen for mødregruppen. Det har mor savnet, det er tre uger siden mor og Lasse sidst var afsted...

Dagen startede med at far gav Lasse en omgang grød, det morede de sig meget med... Far kørte mor og Lasse til Bogense, for han ville gerne have bilen.

Det var rigtig hyggeligt i mødregruppen, der var lækker mad og hygge... Men mor kan godt mærke at hun mangler noget nattesøvn, hun er ikke særlig frisk mere, men så er det jo godt at være sammen med andre i samme båd:0)

Lasse sover stadig ikke særlig meget, så så snart han gnider øjnene skynder mor sig at lægge ham... I dag brugte hun over en halv time, på at få ham til at falde i søvn og så sov han kun en time... Han er heller ikke helt så glad som han har været den sidste uge, så enten er han også ved at være træt, ellers er det snart tid til at skulle skide igen (det er nu 12 dage siden sidst)

Da mor og Lasse kom hjem, havde mormor ordnet hele huset, det var bare skønt og dejligt at komme hjem til... TUSIND mange tak:0) Det endte med pizza til aften, da tiden vare rendt fra os. Lasse var så træt at han ikke ville have grød. i stedet er han faldet i søvn ved mors bryst to gange i aften. så den lille stakkel er godt nok træt...

onsdag den 10. marts 2010

Mormor på besøg

Far skulle op og hjælpe Brian til morgen, inden Brian skulle på hospitalet og have opereret hånden.
Mormor skrev at hun ville lande i Odense 12.45, så der ville hun gerne hentes.

Lasse sad i højstolen og hyggede sig i køkkenet, mens mor lavede hans eftermiddagsgrød. Han er helt vild med at sidde i den stol, så det må udnyttes:0) Han spiste ikke så meget grød, men mor havde nok også lavet den lige tyk nok!!! Der skal meget mere vand i, end hvad opskriften siger...
Brian ringede og ville hentes omkring samtidig som mormor skulle hentes fra toget. Så Arne startede Audien, som Brian endnu engang har været sød at låne os. Da han havde samlet alle passagerer op, skulle Brian til Korint til hans forældre, så mormor fik set det fynske...

Mor, far og Lasse kørte ud og hentede postbilen, der havde fået 4 nye dæk på (og et reservehjul) Den er nu en fornøjelse at køre, den ryster overhovedet ikke mere og man skal ikke holde krampagtigt fast i rattet:0) Der blev handlet ind til hjemmelavet burgere... MUMS

Lasse gik helt amok til aften grøden, han spiste og spiste og blev gal, når skeen ikke kom hurtigt nok... En ren fornøjelse...

Mormor og Lasse hyggede en masse og aftenen gik meget hurtigt...

tirsdag den 9. marts 2010

babysvømning




Far stod op meget tidligt, for at køre Brian på arbejde, så vi kunne låne hans bil. Da han kom hjem igen ved 5-6 tiden sov vi straks vidrer og lå alle og blundede/hyggede til ved 10 tiden. for vi er godt nok trætte for tiden...

Efter en gang grød/mos til Lasse, som han ikke var vildt begejstret for og lidt morgenmad til mor og far, kørte vi mod Bullerup... Lasse sover også fint i en Audi, der ikke ryster...

Svømningen gik rigtig godt, han var lidt trist indimellem, men mor nåede at rede den, så vi var med fra start til slut... Han var meget begejstret for de små bolde der altid kommer i slutningen af timen og i dag fangede han dem flere gange:0)

Mor løb i Rosengårdscentret og byttede endnu engang onkel Caspers julegave, nu håber hun han kan passe det hun har fundet... Efter det gik turen til IKEA, da det var på tide at Lasse fik sin helt egen højstol... Mor og far fik også spist lidt frokost der og selvfølgelig købt et par småting...

Efter turen til Odense skulle mor og far lige et smut til Korint, hvor far skulle hjælpe Brians forældre... Vi fik kaffe og hyggede os lidt med Dolly og Flemming, før vi vidste af det var det ved at være aften og vi ramte først Engeldrup kl17.30 Mor luftede hunde meds far lavede mad. Lasse fik sin grød/mos og kan bare bedst li når det er far der fodre ham... Han er nok lidt mere tålmodig end mor...

Far hentede Brian ved 21.30 tiden og måtte hoppe i seng da han kom hjem. han skal nemlig tidligt op og køre Brian imorgen, da han skal ha en kikkertoperation i hånden...

Postbilen skulle være klar til at komme på gaden imorgen siger rygterne!!!

mandag den 8. marts 2010

Grød, hundetræning+flad bil!!!


Det meste af dagen gik med at prøve at pakke ud og få styr på huset (hvilket ikke lykkedes særlig godt) I dag var det også første gang Lasse skulle have grød. Første måltid bestod af majgrød med bananmos. Lasse synes det var ret interessant og tog da gladeligt et par skefulde:0) Da det gik så godt, besluttede mor og far at gi ham grød 2 gange om dagen. Far gav anden gang hvor menuen stod på majsgrød med pæremos. Også denne gang smagte han villigt til...

Før vi vidste af det var det tid til hundetræning. Lasse skulle lige overtales til at tage en lur, da træningen skulle starte og han vågnede en halv time, før agility var slut. så det er virkelig ikke meget han sover for tiden...

Efter hundetræning skulle vi køre hjem. Halvvejs hjemme opdagede vi at højre bagdæk var helt fladt. Far listede bilen hen til nærmeste sted vi kune parkere, og måtte så ringe efter Brian, så han kunne hente os. (for der følger ikke reservehjul med postbiler) Heldigvis har vi falckabinnement, så de ville flytte bilen hen til det sted, hvor der alligevel var aftale om nye dæk og fælge...

søndag den 7. marts 2010

Besøg hos Mimi, Peter og Alexander/sidste dag i kbh


I dag skulle mor og far ud og møde Mimi og hendes familie. Det er et år siden mor sidst så Mimi, der var vi begge gravide, så nu var det på tide at se hinandens børn og mænd:0)

Vi havde kagen med. Vi hyggede og sludrede, ungerne var meget interesseret i hunanden. Alexander stjal endda Lasses sut... Det var Lasse ikke helt tilfreds med... Efter et par timers hygge, vendte vi næsen mod Snogegårdsvej, for at pakke og vende snuden mod fyn.

Vi var dog tilbage så sent at vi lige kunne nå at få aftensmad med. alle børn svigerbørn og børnebørn var samlet på Snogegårdsvej, så der er ved at være godt fyldt, 10 i alt, så det kan godt være farmor og farfar snart skal lave langbord, når de inviterer til middag...

Vi ramte Engeldrup ca. 22.30, der var helt vildt koldt, selvom fyret var igang. vi tog godt med tøj på og hoppede på hovedet i seng, for gud hvor var vi alle trætte...

lørdag den 6. marts 2010

Oldemors fest




Til morgenmaden ville Lasse ikke ligge selv, så far hentede højstolen den var et hit. Lasse hyggede sig med at side med ved bordet, og både mor og far kunne spise:0)

Efter en go luftetur med hundene, var det tid til at gøre os alle klar til fest... Farmor fik lov at bade Lasse, men jeg tror hun synes han er blevet lidt stor og vild siden sidst... Det virkede ihvertfald ikke lige så sikkert som for to måneder siden, men det var underholdende at kigge på, og køkkenet blev vasket...
Resten gik ret smertefrit, og uden de store problemer ankom vi til Lyngby, hvor festen skulle holdes...

Mor og far håbede at Lasse ville sove en go lang middagslur (Det har han ikke gjort siden Mandag... Kun power naps) Men heller ikke denne gang ville det lykkes. I stedet fandt vi en højstol til ham, og der fra bordenden sad han så og charmede alle 30 gæster... Han var helt i hopla og kom med de dejligste hvin:0) Farmor havde ham også en gang med rundt om bordet, hvor gæsterne kunne få lov at beundre vidunderet på nær hold:0)

fredag den 5. marts 2010

Besøg hos bedstefar/Onkel hjem fra de varme lande


Om formiddagen kørte mor til Ballerup, hun skulle lige ha tjekket øjnene hos hendes optiker og så lige en tur i H&M og købe lidt pænt tøj til Lasse, når hun nu havde glemt hans skjorte hjemme!!! Inden der var gået 2 timer ringede far og sagde at Lasse var sulten, så det var ikke meget fritid mor nåede at få!!!

Ved 1 tiden kørte mor, far og Lasse hjem til bedstefar, han synes Lasse var blevet stor... Vi spiste frokost og kage og bedstefar og Lasse hyggede en hel masse.

Da vi kørte hjem, ringede mor til Anja, hun ville nemlig også gerne nå at se Lasse. Hun kom til Snogegårdsvej, kort tid efter vi var ankommet... Lasse var i hopla og charmede Anja det bedste han havde lært:0)

Kl. 18.00 Landede onkel Henriks fly i Kastrup. Han havde været i Brasilien i 3 uger og kunne ikke længere undvære Marie, så han kom hjem før tid. (Så kunne han også overraske oldemor når hun fejre hendes 80års dag imorgen)
Vi hyggede en masse med Henrik, inden det var tid til at se dyner...

torsdag den 4. marts 2010

Besøg ved morfar og bedstemor




I dag sov vi helt til 7.30, dog med en del natvækninger... Lasse fik hygget lidt med farfar inden han skulle afsted på arbejde...

Far kørte i byen og fik klaret nogle praktiske ting og kom også hjem med ny frisure... Så blev hundene luftet og turen gi derefter til Vanløse.

Morfar og Bedstemor havde lavet lækker frokost som mor næsten fik lov at spise uden at sidde med Lasse, han var nemlig helt vild med legetæppet... Morfar og bedstemor hyggede ligt med Lasse og så var det tid til middagslur.

Da Lasse vågnede og havde fået lidt at spise, dukkede onkel Casper op, lige som morfar skulle til at køre far hjem, for han skulle nemlig til gammel elev fest i aften. Onkel og morfar hyggede rigtig meget med Lasse, imens bedstemor igen lavede lækker mad.... Lasse gad ikke lege mens vi spiste, men det gjorde vist ikke noget, for der blev ivrigt diskuterret hvem der helst ville vente med at spise, så de kunne hygge med Lasse, både bedstemor og morfar var vist pludselig slet ikke sultne:0)

Alle har hygget sig med Lasse idag, han har været glad og nydt alle de mennesker, der har hygget om ham, mon ikke han sover godt i nat??? Det håber mor ihvertfald på :0)

Vi siger tusind tak for lækker mad og hyggeligt samvær i dag:0) Dejligt at vi allrede ses igen om lidt over en uge:0)

onsdag den 3. marts 2010

Oldemor 80

Kl. 7.30 vågnede Lasse og var bare arrig... Så ku mor og far godt ta og komme ud af fjerene...

Far blev kørt i skole og mor og Lasse hentede sleepwell kuponer til Heidi og Danny, bagefter kørte de hjem... Ved 11 tiden var Lasse så irriterende, at mor puttede ham i barnevognen og tænkte at han havde rigtig godt af en lur, vi gik med hundene, som sædvaneligt var alt for ulydige. Da vi kom tilbage, fik mor pakket det sidste og fyldt i bilen, der var også tid til at få brændet slæbt ind og få tømt opvaskemaskinen. Lasse vågnede, lige som mor skulle til at slappe af.

Far ringede allerede 13.30 og sagde at nu havde han bestået og var klar til at blive hentet. Vi tog derefter mod København... Vi landede på snogegårdsvej ved halv fem tiden og fik pakket ud og hygget lidt om hundene... Sån tog vi hjem til farmor, som blev meget glad for at se os, hun vidste ikke at vi kom... Lasse var lidt træt og gnaven, så vi blev ikke så længe...

I dag er Lasse begyndt at smile til begge hunde, det er ligt hyggeligt:0)

tirsdag den 2. marts 2010

Babysvømning

Mor og Lasse skulle tidligt op og afleverer far i skolen, efter det kørte vi hjem og hyggede, inden det blev tid til babysvømning....

Lasse var i et forrygende humør og mor havde en ide om at det ville blive den skønneste babysvømning, (men sjældent går det jo som mor planlægger) Det startede godt, Lasse hyggede med Vicca, en lille pige, der også går til babysvømning, mor og hendes mor hjælper hinanden, ungerne lå og kiggede og undersøgte hinanden og rørte og smilede over hele hovedet :0) Det var bare så hyggeligt at se...

Under det meste af svømningen stod mor og Lasse og kiggede på de andre, der hyggede sig, Lasse var gnaven og havde hele tiden en af mors fingre i munden, men i det mindste gik vi da ikke op af vandet!!!

Normalt er han helt hysterisk når han skal ordnes og have tøj på bagefter, men igen var han et stort smil, der bare lå og hyggede sig, så noget dejligt var der ved babysvømningen...

Lasse faldt hurtigt i søvn i bilen og mor kørte til Rosengårdscentret og shoppede lidt, indtil far ringede og ville hentes før tid. Da han var blevet hentet kørte vi i bilka og fik købt nye bukser til far og en sparkedragt til Lasse, så alle havde fåen lidt i dag :0)

Da vi kom hjem, fik mor luftet hundene og skulle så igang med at pakke til KBH. Far lavede en skøn omelet og vi kom alle alt for sent i seng....

mandag den 1. marts 2010

Igang igen...

Så blev det mandag og tid for mor og Lasse at blive raskmeldte. Far skulle igang med hygiejnekursus og kørte derfor tidligt hjemmefra...

Mor måtte op med Lasse kl. 8, så gad han ikke sove mere... Mor havde de helt store rengøringsplaner for dagen, for det kunne være dejligt at kunne komme hjem til et rent hus, når vi kom fra KBH. Meeeeen det går jo somregel aldrig helt efter mors drejebog...

Da Lasse skulle sove til middag, var det også tiden til at lufte hundene, så barnevognen skulle en tur ud af markvejen for første gang meget længe... Vi måtte dog tage en alternativ indgang til markvejen, da der stadig var driver på vejen længst nede mod vejen... Men det gik da!!! Efter turen nåede mor lige at få frokost, så mente Lasse det var på tide at vågne igen...

Far kom hjem ved 16.30 tiden og fik overtalt mor og Lasse til at tage med til hundetræning... Lasse sov som sædvaneligt mens der var agility, og vågnede da muskelhundene skulle igang. så fik mor fodret ham, mens det kriblede i hænderne på Birgit, så hun fik lov at lege med ham... De hyggede begge to meget (Især Birgit:0)

efter en lang dag var det godt at ramme sengen...

I dag er Lasse begyndt at smile til Chappi, når han kigger på hende...